Artikel i Helse, Maj 2003. Videregivet med tilladelse fra forfatteren.
Af Henrik Lauridsen, Kiropraktor
Stabilitetstræning er en forholdsvis ny måde at træne patienter med smerter i lænderyggen. Den vægter stabilitet og koordination højere, end den almene styrke- og udholdenhedstræning gør.
Fru Jensen er 52 år og har haft smerter i lænden samt i venstre lår i mange år. På opfordring af sin egen læge har hun været ret til både kiropraktor og fysioterapeut flere gange. Det hjælper også ganske godt i en kort periode, men smerterne kommer altid tilbage. Som fru Jensen siger: "Jeg klarer mig egentlig godt i hverdagen. Generne er der jo heller ikke hele tiden, men der er mange ting, jeg har svært ved at lave. Det mest frustrerende er dog, at jeg aldrig ved, hvornår smerterne kommer. Det er næsten altid små ting, der giver mig problemer, og mange gange kan jeg faktisk ikke sætte en finger på, hvad jeg har gjort for at få ondt i ryggen. Nogle gange kommer smerterne meget hurtigt, og andre gange kommer de over et par dage. Det kan så vare et par dage eller op til flere uger, før det går væk, og engang imellem skal jeg have lidt behandling for at få det bedre. "
Et sådant billede tegner der sig ofte for patienter med et længerevarende smerteforløb i lænden. Der er altså en tendens til, at smerterne varierer meget, men aldrig rigtigt går helt væk. Desuden kan det være svært at beskrive nøjagtigt, hvad årsagen er. Når man så søger råd/vejledning og evt. behandling, er der mange, der har fået den besked: Det går over igen indenfor ca. en måned. Dette var da også, hvad man vidste indtil for nogle få år siden, men nyere forskning har vist, at det ikke holder stik. Man regner med, at ca. 40-50 pct. af alle voksne får besvær med ryggen i løbet af et år, og af dem får ca. 40 pct. regelmæssige tilbagefald. Det har også vist sig, at de, der har regelmæssige tilbagefald, også er dem, der er mest hæmmede i deres hverdag - både smerte- og funktionsmæssigt.
En ny form for træning
Traditionelt set er ukomplicerede vedvarende rygsmerter blevet behandlet enten med øvelser, manipulation, massage, råd/vejledning, smertestillende medicin eller en kombination af disse. Hvilken form for behandling, man modtager, afhænger af, hvad den enkelte behandler finder ved undersøgelsen. Dog har den foretrukne behandling ofte været stræk- øvelser og styrketræning i motionscenter eller på et rygtræningshold. Dette kan forebygge tilbagefald hos en del mennesker, hos andre kommer smerterne tilbage.
Siden midt i 80'erne har det været kendt, at muskler har forskellig funktion, alt efter hvordan de er placeret rent anatomisk. Nogle muskler, primært de dybereliggende, er mest støttende og koordinerende under bevægelse, mens andre, primært de overfladiske muskler, sørger for at udføre alle vores dagligdags bevægelser. I starten af 90'erne fandt en forskergruppe fra Australien ud af, at manglende funktion i de dybereliggende muskler i ryggen til dels kan henføres til de oftest hyppigt tilbagevendende lændesmerter. Som resultat af dette blev en ny form for træning født, nemlig stabilitetstræningen.
De dybe stabiliserende, støttende og koordinerende muskler sidder dybt i ryggen og bugen. Der er to hovedmuskler, som har stor betydning for stabiliteten i lænden.
Disse muskler arbejder sammen, dvs. bruges den ene muskel, bruges den anden også. Den ene er den dybe bugmuskel, som kan sammenlignes med et gammeldags korset. Den sidder på tværs i den nederste del af maven og støtter ryggen lidt på samme måde som et korset, Når musklen bruges, trækkes navlen ind mod ryggen eller med andre ord: Man far en flad mave.
Den anden vigtige stabilitetsmuskel sidder dybt i ryggen. Den består af mange små muskler, der er placeret lidt som grenene på et juletræ. Disse muskler beskytter ryggen mest, når vi drejer kroppen, altså fx ved vrid. Så snart korsetmusklen er aktiv, udløses der en refleks, der gør, at disse små muskler sættes på arbejde og beskytter ryggen.
Et eksempel "Fru Jensen går og rydder op i sin have efter at have slået græs. Hun skal løfte en lille sæk med ukrudt op i sin kompostbunke. Idet hun løfter en og vrider overkroppen, får hun et jag i ryggen og kan ikke rette sig op bagefter. Smerterne sidder hen over lænden". En mulig årsag til fru Jensens smerter kan være manglende stabilitet i ryggen. Hvis de dybe bug- og rygmuskler ikke har koordineret og støttet den lille bevægelse med at hive sækken op, er det muligt, at ledbåndene i ryggen har fået en forstrækning - eller en forstuvning i ryggen.
Formålet med stabilitetstræning
Ved normal styrketræning trænes mest styrke og udholdenhed - altså de overfladiske muskler. I stabilitetstræning fokuseres der i højere grad på stabilitet under bevægelse samt på koordination - altså på de dybereliggende muskler. Derved opbygges et solidt fundament af støtten de og stabiliserende ryg- og bugmuskler til at beskytte ledbånd og led, når man bevæger sig i dagligdagen. Et andet for mål med denne type øvelser er at komme godt i gang med et træningsprogram.
Det er dog vigtigt at huske, at stabilitets øvelser kun er ‚n brik i et stort puslespil for at få en bedre ryg. Når principperne bag denne type af øvelser er lært og håndteres på en fornuftig måde, kan det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at påbegynde træning med de mere gængse styrke- og udholdenhedsøvelser.
Hvordan gør man? Øvelserne i et stabilitetstræningsprogram skal ses som en række af nært beslægtede øvelser, hvor der i starten lægges mest vægt på stabilitet og koordination og senere på styrke og udholdenhed kombineret med koordination. Så snart man mestrer et sæt øvelser, får man et nyt sæt, der er sværere både mht. koordination, styrke og udholdenhed. Dette kaldes en øvelsesrække.
Der er flere grundprincipper, man skal have kendskab til, for at programmet bliver en succes. Disse principper kan groft set deles op i følgende grupper:
Som eksempel på en øvelse, der træner de dybe stabiliserende muskler i lænden kan nævnes &hibar;den flade mave®. Her trækkes maven ganske let ind fra navlen og nedefter. Positionen holdes i 10-20 sekunder, mens vejret trækkes normalt. I begyndelsen kan dette være lidt svært at finde ud af Her kan det hjælpe at lave en knibe-øvelse® med bækkenbunden. Når denne laves, bruger man automatisk også korsetmusklen.
Alt efter hvor god ens koordination er, og hvor dygtig man er til at stabilisere i lænden, laves øvelserne på en måtte på gulvet eller på en gymnastikbold. Træning på en gymnastikbold er mere krævende, da det er sværere at koordinere øvelserne.
Hvor kan man lære stabilitetstræning? Mange fysioterapeuter, kiropraktorer og læger har taget ekstra uddannelse i stabilitetstræning. Man kan her som patient lære forskellige øvelser.
Derudover undervises der i det på langt de fleste rygambulatorier, men det kræver en henvisning fra egen læge eller i nogle få amter kiropraktor.