I mange år har systemet levet sit eget eksklusive liv. Det har været de rige og berømtes luksus. Men indenfor de sidste år har der været meget fokus på krop og bevidsthed, og fordi systemet har fremvist så overbevisende resultater har der været stor efterspørgsel efter Pilates teknikken ,med det resultat, at den i dag er tilgængelig for alle, uanset alder, baggrund og kondition.
En del af det arbejde Pilates og Rudolf von Laban lavede sammen, foregik ude på store arbejdspladser. Store hold mødtes og trænede i deres pauser. Senere i historien blev den individuelle træning den` rigtige form. Men med den stigende popularitet udbydes der nu også en større mangfoldighed af trænings former.
Joseph Pilates patenterede ikke hans controllogy som han kaldte sit system. Derfor har mange forskellige retninger farvet, og taget farve af Pilates teknikken. Måske er det derfor systemet, ud over at være respektfuld overfor det gamle, stadig er levende, inspirerende og hele tiden fører sig ajour med den nyeste viden om kroppen.
Arbejdet på måtte udgør det grundlæggende bevægelses system som Joseph Pilates skabte, og i de fleste tilfælde er det lige så effektivt som arbejdet på maskinerne. Der ud over har det den åbenlyse fordel at det kan foregå overalt hvor der er en måtte og lidt plads.
I USA og Canada er det i dag en af de mest populære trænings former, og der er rigtigt mange træningscentre.
I Danmark er det på vej til at slå igennem for alvor. På to af de tre centre vi har i København, skal man stå på venteliste flere år for at kunne få træningstider. På mange skoler der beskæftiger sig med krops kultur, har de Pilates træning på skemaet. Endelig har vi, som noget helt nyt, fået uddannelsen til Danmark.
Endnu er der mange som ikke kender systemet og dets meget effektive og kropsvenlige træningsstil, men det breder sig som ringe i vandet.